Kommentarer
Anders Pedersen skriver (27/5 2003):
Beløb som nordmænd er villige til at bevilge til at få fastlandsforbindelse:
Øen Stokkøya med 300 indbyggere har fået fastlandsforbindelse via en 525 meter bro til 120 milioner kroner, dvs. 400.000 kroner pr indbygger (overført til Bornholmtunnelen er der basis for 17,1 mill. danske kroner kurs 0,95).
Daniel Holm Hansen skriver (16/6 2003):
Som udenbysbornholmer, lyder forslaget ganske godt. Ikke mindst vil rejsetiden for at komme "hjem" være en del kortere, men også mere fast. Alt taget i betragtning, så er hurtigfærger ikke for stabile og der er også skift fra og til tog/bus som skal tages i betragtning. Når nu københavnerne vil af med natfærgen, så lad dem dog (selvom det er den rute jeg så godt som altid bruger), men under forudsætning af at der kommer en erstatning i form af en bro/tunnel.
--
Der er forskel på Bornholm og Langeland
Af Søren Wolff, 25-09-03
Langeland bruges som skræmmeeksempel, hver gang der er tale om faste forbindelser fra Bornholm til omverdenen. Der er altså væsentlig forskel på de to øer. Dels er Langeland betydeligt mindre, har langt mindre afvekslende natur at byde på, og adskiller sig i øvrigt ikke fra det nærmeste "fastland", Sydfyn. Bornholm ligger betydeligt mere afsondret fra Danmark og har landets mest afvekslende natur. Sagen er, at der er masser af mennesker, som meget gerne vil bo eller blive boende på Bornholm, hvis bare der var beskæftigelsesmuligheder.
Et af Bornholms største problemer i den retning siges netop at være transportmulighederne. Hvis de bare er løst tilfredsstillende, skulle der også være mulighed for beskæftigelse og etablering af arbejdspladser.
Derfor kan jeg ikke umiddelbart forstår tidl. amtsborgmester Knud Andersens afvisning af tankerne om en tunnel. Det er lidt lettere at forstå, at direktøren for BornholmsTrafikken kan have svært ved at se perspektiverne i at blive gjort arbejdsløs. Men jeg forstår ikke rigtig, hvorfor chefen for Sund og Bælt blankt afviser tankerne, bare fordi han mener, at der er andre mere påtrængende infrastrukturelle opgaver.
Hvad koster to nye færger til Bornholm? Måske 700-800 mio. kroner pr. stk? Hvis man kan bygge en tunnel for 2 mia. kr. synes det oplagt at undersøge sagen nærmere og få klarlagt, hvad der skal til for at realisere projektet. Men det er da ikke sikkert, at det er Sund og Bælt, der skal spørges om at undersøge sagen. Men snarere et foretagende, der ikke er præget af snævre interesser og indsyltet i det politiske spil om, hvad der er vigtigst her i Danmark. I disse tider, hvor man taler så meget om udlicitering og udbud, var det måske ligefrem en idé at kaste forslaget ud til nogle private virksomheder, der kan se en fordel ved at få lov til at stå for opgavens løsning.
Det nytter jo ikke noget, at en lang række personer er klar til at skyde forslaget om en tunnel i sænk, før der er lagt kendsgerninger på bordet. Og det, der er brug for nu, er at sagen bliver undersøgt lidt grundigere og nogle sandsynlighedsberegninger bliver lagt frem. Det er indlysende for mig, at hvis projektet bliver væsentligt dyrere end de 2 mia. kr., så er det ikke interessant, for så kan det ikke finansieres med rimelige tunnelafgifter, der vel også skal dække løbende driftsudgifter. Men er prisen de 2 mia. kr., så havde det været rimeligt, at staten betalte dette engangsbeløb for at løse Bornholms transportproblemer én gang for alle - og for at slippe for fremtidige ubehagelige konfrontationer med en befolkningsgruppe, der ofte føler sig svigtet af Christiansborg.
--
Har du en kommentar om projektet, du gerne vil have med på siden, skriv til peter@harteg.dk.