Kommunalbestyrelsen 2011
Kære bestyrelsesmedlem
Jeg er i gang med en rundspørge til kommunalbestyrelsesmedlemmerne om deres holdning til et forstudie om en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
I følge en undersøgelse lavet af DR Bornholm i september i år er 62 procent af bornholmerne positive over for tanken om en tunnel. Undersøgelsen er baseret på 1.400 svar fra herboende bornholmere.
Giver du som bornholmsk kommunalbestyrelsesmedlem opbakning til, at de to bornholmske folketingsmedlemmer arbejder for, at staten finansierer et forstudie, der skal belyse økonomien, mulighederne og de miljømæssige konsekvenser i projektet?
Svar med et JA / MÅSKE / NEJ helst indenfor en uge.
Du må rigtig gerne komme med et uddybende svar, men svar venligst også med en af 3 ovenstående valgmuligheder
Resultatet vil blive offentliggjort.
Med venlig hilsen
Peter Andreas Harteg
Bornholmtunnel.dk
(Sendt 04/11/2011)
STATUS:
JA: 12
MÅSKE: 7
NEJ: 6
UBESVAREDE: 2
| Winni Grosbøll (A) Borgmester: Mit svar er nej. Jeg er meget optaget af at Bornholm taler med en stemme overfor Christiansborg, og at vi koncentrere indsatsen til nogle få fokuspunkter hvor vi så til gengæld arbejder hårdt for at få resultater. Et tunnelprojekt er voldsomt bekostligt og vil kræve uanede mængder af tid og meget benarbejde i forhold til finansieringen. Og resultatet vil formentlig først komme om en lang årrække, det har vi ikke tid til at vente på. I stedet mener jeg, at vi skal koncentrere vores arbejde for de områder som giver direkte resultater for Bornholm i stedet for at bruge tiden og opmærksomheden til at kæmpe for noget som jeg dybest set tror er urealistisk. Og så er jeg personligt også en af de, som godt kan lide charmen ved at bo på en ø. Jeg synes faktisk at Bornholm mister noget af dens enestående kraft for mig, hvis man bare kan sætte sig ind på en motorvej og køre direkte igennem. Hvorfor skulle det så være noget særligt på Bornholm? (15-11-2011) | ![]() |
|
Steen Colberg Jensen (V) |
![]() |
|
Torben Rønne-Larsen (O) Ja |
![]() |
|
Bjarne Kristiansen (L) Nej. Som jeg tidligere har nævnt skal der være interesse på begge sider af en fast forbindelse. Sverige har ikke nogen interesse i denne og vil naturligvis ikke investere eller ligge landanlæg til. |
![]() |
|
Leila Lindén (A) Min helt personlige mening er, at ja det så jeg gerne undersøgt. |
![]() |
|
Leif Olsen (F) Nej |
![]() |
|
Birger Rasmussen (V) Jeg føler mig dækket ind af svaret fra Steen Colberg. (21-11-2011) |
![]() |
|
Carl Ilsøe (A) Mit svar er et NEJ. |
![]() |
|
Erik A. Larsen (V) Det er ikke lykkedes at få et svar trods flere henvendelser per e-mail, telefonbesked og brev med posten. |
![]() |
|
Lotte Helms Kjær (L) Ja da – når nu spørgsmålet her går på et forstudie, så mener jeg, at det kunne være af interesse, at få det belyst. Både i forhold til om der er en reel mulighed, på hvilket grundlag det eventuelt vil kunne lade sig gøre - samt hvilke konsekvenser det i så fald vil få. (13-12-2011) |
![]() |
|
Jacob Kjøller (Løsgænger) Det er ikke lykkedes at få et svar trods flere henvendelser per e-mail, telefonbesked og brev med posten. |
![]() |
|
Henry Schou Madsen (A) måske ! |
![]() |
|
Poul Overlund-Sørensen (F) NEJ |
![]() |
|
Martin Sten Jørgensen (V) Ja - afhængigt af hvem der laver dette -og prisen for det. |
![]() |
|
René Nordin Bloch (A) Ja ;-) |
![]() |
|
Trine Rasmussen (I) JA ! Selvfølgelig skal mulighederne afdækkes og selvfølgelig skal en måske ellers " umulig" tankegang vendes i alle hjørner, vi må og skal ud over klippekanten - også på transport området. Vi luller os i søvn på anden vis. |
![]() |
|
Bente Johansen (B) JA. Jeg kan se mange perspektiver i ikke at være afhængig af diskusioner om færge tider, kapasitet, teknisk udstyr i lufthavnen mmm. Men bare at kunne køre igennem tunnelen når man vil. |
![]() |
|
Per Ole Petersen (A) Ja (24-11-2011) |
![]() |
|
Dorthe Fink (F): Tak for din mail og mit svar er nej. Jeg vil gerne uddybe det: Jeg mener, at diskussionen om en tunnel skal hænge sammen med, hvad det er for et Bornholms samfund vi ønsker? Det har jeg ikke hørt noget om endnu, som kunne få mig til at se lyset. En tunnel tror jeg ikke giver ikke flere tilflyttere, virksomheder m.m. Den vil koste voldsomt meget at anlægge, benytte og turen vil formentligt kun komme ned på 50% af sejlturen. En tunnel er en meget sårbar løsning (sikkerhed/risiko), skal det være med biltog, hvordan med fragten osv. men mest af alt, så har jeg slet ikke fantasi til at se for mig, hvor det tilhørende trafikanlæg med opmarchbåse m.m. skal placeres. Når det kommer der til, tror jeg ikke der er nogen der vil lægge arealer til. Prøv lige at se hvor meget ballade et par vindmøller kan give? Jeg synes der i mod, at pengene burde bruges på at få forbedret vores sejlads mellem BO-SE og DE-BO. Det andet der kunne været et interessant perspektiv i at drøfte er om og hvordan Bornholm kunne få del i - være med i den giganstiske udvikling der pågår i Øresundsregionen/Region Skåne. Det kunne måske rykke meget mere end en tunnel. 06-11 |
![]() |
|
Betina Haagensen (V) Jeg har ikke noget imod at staten betaler for et forstudie hvis midlerne ikke tages fra andre vigtige områder. |
![]() |
|
Erik Lund Hansen (A) Mit svar er ja. Men jeg har svært ved at forestille at svenskerne |
![]() |
|
Lars Kjøller (V) måske (15-12-2011) |
![]() |
| Lene Feldthus Andersen (L): Ja, principielt mener jeg, at alle muligheder for at forbedre tilgængeligheden til Bornholm bør undersøges og ses i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv. Den langsigtede målsætning må være at få Bornholm reelt integreret i metropolområdet Øresundsregionen med adgang til regionens ressourcer, være det sig finansielle, videns- eller jobmæssige, hvilket til gengæld vil koble Bornholm bedre til resten af verden. Opnås det bedst (det vil sige med en reduktion af rejsetid og forøgelse af hyppighed) og på lang sigt samfundsøkonomisk rentabelt med udelukkende færgeforbindelser, med en kombination af færge og fly eller med en fast forbindelse? Det er da værd at få nogle samlede vurderinger af. I dag diskuterer man f.eks. langt om længe flyforbindelser som en mulig del af den samfundsbegrundede trafikbetjening af Bornholm, noget der for blot få år siden blev afskrevet som politisk muligt. At slå til lyd for en forundersøgelse af en fast forbindelse mener jeg heller ikke behøver komme i vejen for samtidig at argumentere for forbedring af de eksisterende løsninger. Det tjener alt sammen det samme formål, nemlig at sikre Bornholm den bedst mulige tilgængelighed nu og i fremtiden. Samtidig vil jeg gerne udtrykke min undren over baggrunden for denne rundspørge, nemlig Peter Juel Jensens udmelding om, at det kræver en samlet kommunalbestyrelses opbakning for, at han vil arbejde for en forundersøgelse. Det er en trist udmelding af to grunde. For det første, fordi det blot fremmer og udstiller splittelse omkring vigtige emner for Bornholm ved at overlade ”aben” til os selv. Det har vi senest set i spørgsmålet om den nye sejlplan og ser det nu igen omkring de 10 millioner kr. til Bornholm i Havnepakke II. Forligsparterne burde i stedet gå tilbage og spørge sig selv, hvad var egentlig formålet med det pågældende forlig? Hvad var det, vi ville gøre for Bornholm og hvordan opnår vi det bedst? At overlade til Bornholm selv at finde kompromisser, er på overfladen nobelt, men reelt del og hersk, hvor den eneste taber bliver Bornholm. Det er helt naturligt og på ingen måde odiøst, at der ikke er 100% enighed om de ting på Bornholm, for der er modstridende interesser og i betragtning af det, skal vi nogen gange hjælpes til løsninger. Så Bornholm burde i stedet for at skændes indbyrdes om rigtigheden af det ene eller det andet, stå samlet om at kræve, at forligsparterne reder ud, hvad det egentlig var, de ville og så sikrer rammer der gør, at det kan opnås. For det andet, så er politisk lederskab vel også nogen gange at vise vejen frem for blot at følge den. Så Peter Juel Jensen, tror du på sagen, så frem den, så godt du kan! (15-11-2011) | ![]() |
|
Bjarne Hartung Kirkegaard (K) Forundersøgelsesprojektet er meget spændende, så JA. |
![]() |
|
Lykke Jensen (A) Måske, kan ikke rigtig se hvad svenskerne ville få ud af det. For det meste når der bygges broer m.m. mellem to lande, har begge lande en vis interesse i et sådan projekt. Her vil det kun have interesse for os her på Bornholm. |
![]() |
|
Ole Dreyer (F) ( MÅSKE ) Hvad er økonomien for staten for et forstudie ? |
![]() |
|
Carsten Scheibye (V) |
![]() |



























