Politikerne mente
Se også Kommunalvalg 2005
 |
Lars Barfoed (Trafikminister, Det Konservative Folkeparti) |
 |
Henriette Kjær (Trafikordfører for Det konservative Folkeparti, MF) Jeg er som Konservativ trafikordfører meget optaget af at vi får landsdelene bundet sammen og naturligvis også at Bornholm bliver bundet sammen med Sverige. Det vil være en kæmpe gevinst for bornholmerne med en tunnel til Sverige så man kan komme af sted til fastlandet når det passer en selv og ikke når der går et fly eller en færge. Det er flot at der lægges så mange lokale kræfter i projektet og jeg håber at de nødvendige penge til en forundersøgelse kan realiseres, så det bliver nemmere at forholde sig til visionerne. (05.10.07) |
 |
Kristian Pihl Lorentzen (Trafikordfører for Venstre, MF) Selve tankegangen om en tunnelforbindelse er meget visionær, om en jeg tror, at en eventuel realisering ligger et godt stykke ude i fremtiden. Således er det min formodning, at Bornholm i mange år frem vil være forbundet til Skåne med en færgeforbindelse. Men det bliver spændende at se, hvad undersøgelser vil vise. Jeg imødeser således konkrete undersøgelser, før jeg kan udtale mig yderligere om min holdning til etablering af en Bornholmtunnel. (01.03.07) |
 |
Magnus Magnus Heunicke (Trafikordfører for A, MF) Jeg kan godt se perspektiverne i en sådan forbindelse, såvel miljømæssigt som for Bornholm. Spørgsmålet er, om en bornholmertunnel kan hvile i sig selv rent økonomisk, i lighed med Storebælt, Øresund og Femern, og før vi har et kvalificeret bud på dette, er det vanskeligt at komme videre. (13.09.07) |
 |
Thor Gunnar Kofoed (V, tidl. MF): Man skal aldrig afvise en fremtidsmulighed, som en fast forbindelse mellem Bornholm og Sverige vil blive. Umiddelbart er der bare nogle ting der skal løses først. Alle grænsehindringer mellem Danmark og Sverige skal løses, før den fulde effekt for Bornholm kan indhentes. Vi skal have en 10 årig periode med hurtigfærgesystemet, der skal vise en klar årlig trafikfremgang over Sverige, der kan vise en økonomisk fordel over en 50-årig periode ved en fast forbindelse. Det vil falde sammen med at Femernforbindelsen til den tid står færdig, og derefter vil man kunne begynde en reel forprojektering af en fast forbindelse mellem Bornholm og Sverige. For at alt dette skal falde på plads, skal der være en politisk, økonomisk og holdningsmæssig opbakning til en fast forbindelse. (15.09.03) |
 |
Jeppe Kofod (A, MF): |
 |
Joan Erlandsen (V, MF): |
 |
Rune Lund (Trafikordfører for Ø, MF) Enhedslisten er altid villig til at diskutere god og miljøvenlig trafik. Men det er vores klare vurdering, at der ikke er grundlag for at lave en boret tunnel fra Bornholm til Skåne. Det er simpelthen for mange penge at bruge på en sådan løsning. Vi tror heller ikke, at det i de næste mange, mange år vil være realistisk med en sådan forbindelse. Til gengæld vil miljøvenlige færger være et godt og også transportmæssigt hurtigt alternativ til de eksisterende og kommende klimafjendtlige hurtigfærger mellem Rønne og Ystad. (14.09.07) |
 |
Bjarne Kristiansen (Borgerlisten, Borgmester på Bornholm) Hvis der skaffes midler til at lave undersøgelse andet sted, kan jeg ikke have noget imod dette. Dog mener jeg at en tunnel bør have interesse fra begge sider, og før den interesse er der fra svensk side har jeg svært ved at bakke op om initiativet. (06.03.06) |
 |
Knud Andersen (V, tdl. amtsborgmester): Jeg ønsker ikke at Bornholm skal oversvømmes af 1-2 dages turister og blive som de dele af Øland der er nærmest broen fra Kalmar. Jeg tror på en sejlforbindelse til en rimelig pris, heller ikke for billig. Den nuværende takst er et rimeligt prisleje, evt. minus 10 %. Så kan vi bevare en turisme der er fornuftig for dem der lever af det og rimelig for andre på Bornholm. Samt at turisten vil fortsat værdsætte at komme til en ø i Østersøen. (13.08.03) |
 |
Elly Wolff (A, tidl. medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Regionskommunen): Jeg syntes det er et spændende projekt, der burde undersøges nærmere, da der, så vidt jeg kan se, er mange gode perspektiver og visioner i. (11.09.03) |
(Se i øvrigt svar på Knud Andersens kritik under Typiske fordomme)
Se også Lykketoft om tunnelprojektet
Thor Gunnar Kofoed
Bornholms kommunes 25 års jubilæumstale 2025.
10-11-2005/Thor Gunnar Kofoed
Dem der læser denne historie, skal forestille sig, at de er i år 2025 til den reception, hvor Venstreborgmesteren holder sin jubilæumstale.
Bornholms kommunes 25 års jubilæumstale 2025.
Her 25 år efter Bornholms Kommune blev dannet, kan vi være stolte af at bo på Østersøregionens smørklat.
Vi er i dag knapt 50.000 indbyggere, og vi har regionens og Danmarks laveste arbejdsløshed.
Jeg vil i denne jubilæumstale nævne de mest bemærkelsesværdig begivenheder i de sidste 25 år, der har skabt denne fantastiske udvikling på Bornholm, fordi alt det gode kan jo ikke af tidsmæssige grunde nævnes.
Jeg begynder med at gå tilbage til perioden 2006 – 2010, hvor der blev taget nogle meget visionære langsigtede politiske beslutninger, der dannede grundlaget for, at Bornholm langsom men sikkert kunne ændre sig fra et landbrugs og fiskerisamfund til et moderne Nanoteknologisk samfund.
I den periode blev den i dag verdensberømte ”Bornholm Style” (bornholmerstil) skabt og man fik opbygget det fælles markedsføringselement, med det man dengang opfattede som meget strenge kvalitetskrav og selvjustits.
Der blev i den periode, dog efter meget kraftige protester, åbnet op for at de der arbejde i København kunne have en bolig nr. 2 på Bornholm, og det har jo som sagt vist sig, at det gav en meget positiv befolkningsudvikling. Det blev populært at bosætte sig på Bornholm, bl.a. fordi vi havde en rigtig god kvalitetsskole, der garanterede at børnene lærte noget.
Udviklingen og fjernelse af arbejdsløsheden gik først rigtig hurtig i perioden 2010 til 2018.
I den periode blev de sidste mindre landbrug sammenlagt til de store teknologiske gårde, hvor der ikke var noget miljøproblem efter svineproduktionen. Det det dengang stinkende affaldsprodukt fra dyrene gylle, blev brugt som grundlag for, at vi fik skabt alle vore plastikvirksomheder, og andre der bruger biologisk materiale som råstof.
Der kom rigtig gang i erhvervslivet i 2014, hvor byggeriet af tunnelen til Sverige blev sat i dag, og det resulterede i, at vi kom ned på Danmarks laveste arbejdsløshed.
Interesse for bolig og erhvervsgrunde på Nordbornholm eksploderede, da man politisk åbnede op for de nu meget attraktive berømte erhvervs og boligområder, vi kender i dag.
Den meget store erhvervsaktivitet der dengang kom på Bornholm resulterede i, at der kom timedrift i flyforbindelserne til Kastrup og vi fik daglige flyafgange til Berlin og Warszawa.
Den stadig større erhvervsmæssige integration i Østersøregionen resulterede også i, at den gamle katamaranfærge Villum Clausen i 2015 blev skifter ud med vores nu ti år gamle trimaranfærge, der jo i dag kun sejler til Tyskland og Polen på under 1½ time.
Efter 4. Maj 2018 hvor tunnelen åbnede, er der kommet endnu en helt nu udvikling på Bornholm, som nok ingen havde forstillet sig. Vores egne børn der fik den fantastiske folkeskolelærdom dengang, fik efterfølgende nogle rigtig gode uddannelser på alle niveauer.
På grund af tunnelen kunne de nu blive boende på Bornholm, samtidig med at de kan tilbyde sig i hele det nanoteknologiske erhvervsliv i hele Ørestadsregionen.
Det skabte en enorm lukrativ boligudvikling på Bornholm, så vi i dag har bibeholdt den naturskønne ro og fred, som vi alle holder af, samtidig med at vi kan deltage i det moderne storby samfund.
Til sidst vi jeg stille det spørgsmål, om vi i dag i 2025, tør tage de samme meget fremadrettede politiske beslutninger, som f.eks. at vi skal planlægge en tunnel til Tyskland, eller har vi det i dag for godt til at tage drastiske beslutninger.
Da de i 2006 tog de langsigtede beslutninger var det jo efter en længere negativ periode, hvor næsten alt syntes af gå galt. De havde lige været gennem en tid, hvor de fleste politikere dengang helst ville bevare det gamle, og i nogle tilfælde ville man tilbage til det som det var engang.
Tænk hvis vi skulle tilbage til at sejle til Sverige, ja, der var da også engang, da de brugte en hel nat på at sejle helt til København.
Kære jubilæumsgæster, I kan se tiderne ændrer sig hurtigt, og man kunne have nævnt mange flere ting. I dag kører eller flyver i til København, vores hovederhverv er vores nanoteknologiske virksomheder men markedsføring om speciale, og Brandet Bornholm har vel aldrig været mere kendt.
Vores store turist og konference sektor lever rigtig godt af det, at folk fra hele EU, ja, hele verden kommer for at lære om Brandet Bornholm, og hvordan vi bar os ad.
Kære gæster, lad os skåle for de mennesker, der gennem tiden har turdet tage de nødvendige beslutninger for at få skabt gang i udviklingen, også selvom de ikke var populære.
Skål for dem med nytænkning.
Tak for ordet.
PS. Tilbage til 2005 sidder mange sikkert og ryster på hovedet, men hvem havde for 20 år siden forestillet sig, at vi skulle have en hurtigfærge til Ystad og køre til København, eller at man skulle kunne lave plastik af gylle. Nej vel?
Det gælder om at være på forkant af udviklingen, hvis man vil være med i et moderne samfund.
Selvfølgelig skal tunnelløsningen undersøges!
10-11-2005/Thor Gunnar Kofoed
Bornholm har først et problem, hvis politikere ikke engang tør undersøg fremtidsløsninger.
Vi skal begynde undersøgelserne nu, fordi det er et absolut langtidsprojekt.
Hvis vi begynder at undersøge mulighederne de næste fire år, vil en evt. kommende beslutning om at gå i gang tidligst kunne tages i 2010, fordi vi skal igennem en lang politisk proces, og der skal være fuld åbenhed over for befolkningen.
Derefter vil byggeriet antageligt kunne begynde et par år senere, og med de kendte teknikker vil selve byggeriet antageligt tage 5-6 år.
En evt. kommende tunnel vil altså tidligst kunne stå færdig i 2018, og før vi blot afviser, så skal vi lige forsøge at forestille os, hvordan befolkningen og tiden har udviklet sig i forhold til i dag.
Hvem havde for 20 år siden i sin vildeste fantasi forstillet sig, at vi skulle sejle med 70 km/timen til Sverige og kører via bro til København?
Hvem havde for 20 år siden troet på, at gylle kunne blive til plastik, og at fiskeriet så godt som var væk?
Havde man sagt dette for 20 år siden, havde folk rystet på hovedet og sagt, ”nu rabler det”.
Hvis vi tror på at udviklingen stopper i verden, så skal vi ikke tænke mere på tunnelløsningen, og så skal vi satse på gammeldags superfærger, der sejler langsomt.
Tror vi derimod på, at udviklingen fortsætter med uformindsket styrke, så mener jeg, at man som ansvarlig politiker har pligt til at se 20 år frem i tiden.
Teknisk er det muligt at bygge en tunnel til Sverige.
Økonomisk vil det antagelig blive meget billigere pr. bil end den billigste færgeløsning.
Kapaciteten på en tunnel vil være større end den største færgeløsning.
Det er rigtig, at der kommer en helt ny udvikling med en fast forbindelse, heldigvis. Det kan f.eks. også være afgørende for om vi overhovedet kan være med i udviklingen. Tænk hvis vi ikke havde haft Villum Clausen i dag.
Vi har ganske en forpligtigelse over for vores børn, at vi undersøger tunnelløsningen til bunds.
Det er vigtigt, at vi får nogle overordnede mål at gå efter på Bornholm, så andre kan se, at vi agter at være med i den moderne udvikling.
Bornholm skal passe umådelig meget på, at vi ikke selv stopper udvikling.
Lad os få den visionære ledelse tilbage på Bornholm, som vi kendte det i Amtets tid. Dengang var der langtidsplanlægning og et overordnet politisk mål. Det er også derfor Bornholm i dag er så kendt i Østersøområdet.
Bornholm har brug for politiske visioner, og for mig at se, er der kun Venstre, der gennem årene har vist, at man kan løfte sig op over den daglige krisestyring.