Bornholmtunnelen

At leve et liv i ubemærkethed

L√łrdagshj√łrne af Jacob Ludvigsen i Bornholms Tidende den 08-04-2006

Det ville v√¶re en sv√¶r overdrivelse at p√•st√•, at mindedagen for oph√łret af Bornholms pr√łvemedlemskab af Sovjetunionen gjorde dybt indtryk p√• de overs√łiske medier. Til geng√¶ld m√• man gl√¶de sig over, at b√•de radio og tv fik indsamlet og viderebragt de bev√¶gende vidneudsagn fra levende og d√łde, som fortalte om bombardementet, bes√¶ttelsen og befrielsen. Trods al den officielle glasur og bestr√¶belserne p√• ikke at drille hverken den store bj√łrn mod √łst eller vores nuv√¶rende ejer st√•r det klart, at Danmark lod begivenhederne i maj 1945 udvikle sig. Hr. udenrigsminister Christmas M√łller lod meddele, at han sov og ikke ville forstyrres, da n√łdskriget l√łd fra Bornholm.

Blandt de mange vidnesbyrd var ogs√• amtmand von Stemans velformulerede afskedstale, da Bornholm kunne √•nde lettet op. Han udtrykte √łnske om, at Bornholm atter m√•tte f√• lov at leve i ubem√¶rkethed, og det er i h√łj grad g√•et i opfyldelse. Nu har vi ikke l√¶ngere en amtmand. Det er beh√¶ndigt lykkedes at f√• demonteret Bornholm, s√• vi nu er reduceret til en k√łbenhavnsk omegnskommune, og n√•r strukturreformen for alvor tr√¶der i kraft til nyt√•r, vil vi komme til at opleve f√łlgerne.

Allerede nu ser det for eksempel ud til, at den offentlige madforsyning til syge og svage skal administreres ovrefra, og det bliver da festligt og delikat, hvis den også skal tilberedes på Sjælland og sejles hertil.

Dr√łmmene brister

Vi er ikke l√¶ngere et amt eller en region, vi er helt p√• linie med R√łdovre, Hvidovre og Vanl√łse. Forestillingen om, at Bornholm i det mindste var en slags landsdel med en r√¶kke grundl√¶ggende samfundsfunktioner, er nu en illusion. Koloniherrerne p√• Christiansborg og snart ogs√• i Hiller√łd agter ikke at slippe grebet om Bornholm, og dr√łmmen om et selvstyre p√• linie med F√¶r√łerne eller √Öland er endnu l√¶ngere v√¶k end nogensinde.

Da jeg sidste gang havde forn√łjelsen af at bidrage til l√łrdagsunderholdningen p√• denne plads, benyttede jeg lejligheden til at drille vort overhoved, stiftamtmand Bente Flindt S√łrensen. Det er hende, der skal flyves ind, n√•r kronprinseparret ben√•der os med et bes√łg omkring Sankt Hans. Bornholm har ikke l√¶ngere en herboende standsperson, der er fin nok til at tage imod. Om fru S√łrensen ogs√• var hidkaldt i onsdags er uvist, hun er ikke en dame, der g√łr stads af sig selv.

Kun f√• l√¶serbrevsskribenter har bekr√¶ftet, at dette er den totale ydmygelse. Nogle mener, at det kan v√¶re ligegyldigt, andre at vi m√• indrette os p√• de givne vilk√•r, og at det alligevel ikke nytter at protestere mod overmagten. Is√¶r har vore folkevalgte ‚Äď det er vanskeligt at kalde dem politikere ‚Äď valgt tavsheden. Nu er det ikke russerne, vi er bange for at forn√¶rme, det er den danske overkommando. Bornholmske flag? Nej, endelig ikke, det kunne st√łde an.

Sproget skal d√ł

Vi kunne leve p√• f√łrste klasse som frie mennesker p√• vores egen √ł, men accepterer at v√¶re tredjerangsborgere under permanent dansk overh√łjhed. Det v√¶rste er, at st√łrstedelen af det bornholmske folk er blevet ofre for den vildfarelse, at det ikke kan v√¶re anderledes, og at vi skal acceptere en permanent rolle som det glemte og ubem√¶rkede folk, der √łkonomisk, politisk og kulturelt er kuet i en s√•dan grad, at vi frygter den farlige frihed.

Det er lykkedes Danmark at forhindre Bornholm i at bruge sit eget sprog. Mens vi finder det berigende, at folk af anden afstamning, der har sl√•et sig ned i Danmark, bliver ved med at tale tyrkisk og arabisk, s√• ofres der ikke en krone p√• undervisning i det bornholmske sprog, som m√•ske slet ikke findes, men bare er en dialekt. Man burde forske i det officielle Danmarks systematiske bek√¶mpelse af den bornholmske kulturskat, og man ville n√• frem til, at vi er blevet udsat for en kulturel imperialisme af en art, som vi ford√łmmer i andre sammenh√¶nge.

I Sverige har man anerkendt det samiske sprog, sk√łnt der ikke er flere samere, end der er bornholmere. Her forst√•r man v√¶rdien af at bevare det oprindelige tungem√•l, og det ville have kl√¶dt det land, der p√• grund af politiske tilf√¶ldigheder ejer Bornholm, hvis der blev ofret penge og mandskab p√• at styrke vores s√¶rpr√¶g, og n√łglen til det er sproget. Men i mods√¶tning til det stolte f√¶r√łske folk havde vi ikke mod til at gennemtrumfe indf√łrelsen af det skriftsprog, der er n√łdvendigt. Skam dig, Danmark!

Vi bliver trods alt fors√łrget af danskestaten, og en klog hund bider ikke den h√•nd, der fodrer den. Befolkningstallets nedadg√•ende tendens, det dramatiske fald i f√łdsler, den stigende gennemsnitsalder og den galopperende hjerneflugt v√¶kker ikke st√łrre bekymring. S√•dan er det bare, og det kan vi ikke rigtig g√łre noget ved. Vi lever i ubem√¶rkethed bortset fra et par sommerm√•neder, hvor vi spiller rollen som feriekoloni.

Hurra for Harteg

En bornholmer, der ikke vil lade sig kue, er Peter Harteg i Rutsker. Han har sat sig i spidsen for bestr√¶belserne p√• at g√łre Bornholm landfast med Europa. Mange griner af tanken om en tunnel, men vi er ogs√• en del, der st√łtter id√©en om den faste forbindelse, som vil g√łre det muligt at komme frem og tilbage uden f√¶rgebesv√¶r. Peter Harteg n√łjes ikke med at snakke, han arbejder systematisk p√• at indhente fakta om tunneller andre steder p√• kloden, og hans vedholdenhed vil en sk√łnne dag have modnet tanken, s√• selv det officielle Bornholm bliver grebet af den.

Det er foregangsm√¶nd som Peter Harteg, der er brug for. Han t√łr, hvor andre tier og tuder. Med rank ryg trodser han tavsheden og t√•beligheden, han er en sand patriot, der elsker landet Bornholm og i mods√¶tning til de fleste andre unge har valgt at flytte tilbage med sin familie, sk√łnt han som it-ekspert kunne tjene en formue i en dansk eller international computervirksomhed.

Peter Harteg frygter ikke de dumme grin og den spottende latter. Han tror p√• en fremtid for Bornholm og tager hele tiden nye initiativer. Bornholms Kommune burde oprette en s√¶rlig stilling til ham som fremtidsudvikler. Hold √łje med Harteg og bak ham op. Han kan udrette mere for os end 28 passivister i en kommunalbestyrelse, hvis bef√łjelser er p√• h√łjde med de sogner√•d, som forsvandt i 1970.

Herlighed

Vi skal b√•de t√¶nke i store linier og nyde hverdagen. Bornholm er jo et dejligt lille land med herlighedsv√¶rdier, som i mangt og meget kan opveje det √łkonomiske eftersl√¶b. Det var en barsk vinter, men nu synger l√¶rken, og det skal nok g√• alt sammen.

Så kan vi blive ved med at leve i ubemærkethed.

GŚ til oversigt for presseklip.