Bornholms udvikling/afvikling
Synspunkt i Bornholms Tidende mandag 27. april 2009 kl: 15:00
Af Poul Aksel Eriksen, Skovløkken 16, Aakirkeby
Jeg har fået en masse respons på mit indlæg i Bornholms Tidende, den 20. april 2009, mail, breve, telefonopkald og personlige henvendelser vel i alt ca. 50 stykker, der stort set alle er 100 procent enige med mig.
Én ville endda have, at jeg skulle starte en folkebevægelse for decentralisering og borgerindflydelse, en anden ville have at jeg skulle stille op til kommunevalget, beæret takkede jeg dog nej til begge tilbud, for det første på grund af min alder, og jeg har absolut ingen politiske ambitioner og for det andet mener jeg at sagen er for vigtig til at koble på et enkelte parti eller liste, det må være noget der interesserer bredt.
Samme dag som mit indlæg blev offentligt gjort, havde Bornholms Tidende en nyhed, kommunens embedsmænd forventede et yderligere fald i de kommende år på tror jeg 600 indbyggere og en yderligere skævvridning af alderssammensætningen. Dette er heller ikke blevet kommenteret fra politisk hold.
Alle må da kunne se det går den gale vej for Bornholm, men tilsyneladende er der ingen der ønsker en offentlig diskussion, om hvad årsagen er og om der er noget der kan gøres anderledes, for modvirke denne udvikling. Heldigvis er der en der offentligt vil stå frem og fortælle, at han ikke er enig med mig, nemlig Flemming Kristiansen fra Rønne. Det kan give mig anledning til at uddybe mit synspunkt.
Han mener ikke at den øgede centralisering er medvirkende til denne udvikling og at folk i Stenløse m.m. vil holde sig på maven af grin over at høre mine bekymringer over mangel på nærhed i servicen på landet. Nu nævnte jeg Stenløse, Farum og Karlslunde som eksempler på, hvor vi kunne rekruttere nye borgere, fordi jeg tilfældigvis kender lidt til disse områder. Jeg tror ikke at du i disse områder kan finde et sted, hvor den offentlige service som skole og børnepasning er længere væk end i en radius på en til tre km. Det er et krav fra borgerne der, for at få deres daglig dag til at hænge sammen, da de som regel begge er udearbejdende.
Og det er netop Bornholms problem, der opstår ved den øgede centralisering. Vores største aktiv for at få tilflyttere, er husene på landet, der kan de holde hest, kaniner, høns eller andet og deres børn kan få en masse frisk luft og legemuligheder. Vi kan ikke og skal ikke forhindre vores unge at forlade øen for at få en uddannelse, men vi skulle gerne kunne lokke dem tilbage, når de har stiftet familie og fået børn og hvor et aktivt familieliv tæller mere end cafelivet.
Her er det vores landejendomme med lidt jord, der er et godt lokkemiddel. Beskæftigelsessituationen er jo desværre sådan her på øen, at vi ikke kan tilbyde beskæftigelse til dem. Derfor: Hvis de vælger at flytte til Bornholm, må i det mindste den ene og forhåbentligt kun i en periode indrette sig på at være pendler, det vil sige kombinere en hjemmearbejdsplads med tre til fire dage typisk i København, og hvis så den tilbageblevne ægtefælde ikke kan få dagligdagen til at hænge sammen på grund af den manglende offentlige service, ja så fravælger de Bornholm. Skole og børnepasning skal være indenfor meget rimelig afstand. Det må enhver børnefamilie, da kunne overbevise dig om Flemming Kristiansen. Det var det jeg mente med at en familie ikke bytter et parcelhus ud i Stenløse med tæt offentlig service, med et i Rønne for at flytte til en ø, med dårligere beskæftigelsesmuligheder end der hvor de kommer fra.
Derfor er rammebetingelser og indholdet i det vi kan tilbyde vores tilflyttere meget vigtigere end om overskriften er på engelsk eller ej.
I den anledning kan jeg heller ikke lade være med at undre mig over at kommunalbestyrelsen eller vækstforum ikke har fundet anledning til at støtte tunnelforeningens ønske om at få undersøgt om det er praktisk og økonomisk muligt at lave en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Tænk hvad det vil betyde for vores pendlere, hvis de kunne komme fra og til øen i døgnets 24 timer. Det kunne måske sikre dem en dag eller to ekstra om ugen i familiens skød. Det ville i det mindste min datter blive glad for.
Men nej, det bliver afvist på forhånd som et fantasifoster. Men hvordan kan man afvise noget, der ikke er undersøgt? Jeg kender adskillige efter min mening vidende og kloge folk, som mener at det er en undersøgelse værd, men hvorfor mener dem der sidder på pengekassen ikke det?
Med hensyn til Føtex. Hvis vi skal have en sådan forretning, så for mig gerne, men hvorfor ikke placere den et sted, hvor den vil gøre gavn for livet på Bornholm og ikke skade det?
En placering på Rønne havn må da være udtænkt i en ond drøm, alle os der jævnligt kæmper for at finde en parkeringsplads på havnen, har da den helt klare holdning, en detailforretning har da ikke noget at gøre på havnen, hvis den endelig skal placeres i Rønne og ikke et sted, hvor den vil være til gavn for hele Bornholm, placer den ved Vibegård, men ikke på havnen, det kan da ingen gå ind for, eller kan de?
Med hensyn til kunststofbanen, det er et helt andet spørgsmål, hvorfor skal den placeres på en bar mark, hvorfor ikke følge Rønne Idrætsklubs forslag og placere den på grusbanen på stadion Rønne nord, der er omklædningsrum, bad, cafeteria og andet, da banen måske kun er i brug tre til fire måneder om året, og det kan formentligt gøres for den halve pris. Så må det være rablende galt at placere den ved DGI stadion.
Alene merudgiften af driften af sådanne nyetablerede faciliteter ved DGI stadion bliver dyr, og det vil belaste fodboldklubberne dyrt, en udgift som de forståeligt gerne vil tørre af på kommunen.
Idrætten er i forvejen hårdt presset, så hvorfor dog belaste budgettet unødvendigt??
Til slut vedrørende Kongrescenter. Det påstås at investorerne kræver, at det skal ligge på/ved DGI-stadion. Hvorfor dog det??
Her er svaret, at logistikken kræver det. Her er jeg helt målløs og trods flere forsøg er det ikke lykkes mig at få det uddybet.
Et kongrescenter, der hvor det er planlagt kræver transport fra havn og vel især fra lufthavnen, hvor formentligt hovedparten af gæsterne vil komme fra. Og når de sidder i bussen har de vil ingen betydning om de køre fra lufthavnen til Aakirkebyhallerne eller til et kongrescenter ved DGI-stadion, så er det plus/minus fem minutter vi snakker om. Og det samme gælder, når de skal transporteres til og fra overnatningsstederne.
Men investorerne kræver det, siger man igen og igen, og det er det jeg har svært ved at tro på, men da jeg har ladet mig fortælle, at vores lokale forsikringsselskab er en af disse investorer, håber jeg der er en her fra, der vil fortælle mig om årsagen, når folkene bag kongrescentret ikke vil eller kan fortælle det.
Derfor et konkret spørgsmål til Bornholms Brand. Er det korrekt, at I er en af de investorer, der har krævet at kongrescenter skal ligge ved DGI-stadion, og der derved er sket et fravalg?. Dels de faciliteter vi har, og som der efter min mening opfylder de krav man kan stille til et kongrescenter, og dels hvis man ikke mener at de kan bruges, hvorfor vælger man så ikke et andet sted på Bornholm, der er hundredvis af steder på øen, hvor et sådan center kunne blive placeret naturskønt i modsætning til den planlagte placering.
Jeg håber at dette indlæg kan sætte skub i en diskussion. Det er i det mindste et af formålene. Hvad kan vi gøre for at vente udviklingen på Bornholm? Det er et alt for vigtigt spørgsmål, alene at overlade til politikerne.
Og i den forbindelse håber jeg ikke at udsagnet fra Freddie Ottenheim i flere læserbreve er korrekt: At politikerne i kommunalbestyrelsen har berøringsangst over for vælgerne. I det mindste er de jo ikke meget for at bruge tid på en offentligt diskussion om vigtige emner har erfaringen vist os.