Step up. Tidligere direktør Henrik Espersen er ikke i tvivl om tunnelen. Og man kan ligeså godt tage skridtet fuldt ud med en undersøgelse, der dels viser om det kan lade sig gøre – og hvad en tunnel koster.

VÆKSTVEJEN: Da Gotland fik et universitet med 2.500 lokale og fjernstuderende, steg indbyggertallet fra 55.000 til 57.000, og målet er 65.000 personer i 2025 for at være en bæredygtig ø med fuld service til borgere og virksomheder. Argumentet fremføres af Henrik Espersen, når han er foredragsholder ved medlemsmøder, hvor man også gerne vil høre mere om Bornholmtunnellen.

Henrik Espersen, der er tidligere direktør i fiskeindustrien, var forleden inviteret af Nexø Venstreforening for at tale til 25-30 medlemmer, der spærrede øjnene op. Alle kan se, at befolkningsudviklingen på Bornholm er negativ, og at det smitter af på erhvervslivet. Midt i 1980’erne toppede vi med 48.000 bornholmere, snart er vi kun 40.000 uden visioner om andet, men målet må være vækst som på Gotland.

»Jeg er godt tilfreds med den lydhørhed, der var i Nexø,« siger Henrik Espersen, som næste gang er indbudt af Rønne Handelsstandsforening for at fremlægge visionerne om et universitet og en tunnel.

Hvis der hersker en vis modstand her og der, og andet ville være mærkeligt, mærker man den ikke i de foreninger, hvor den respekterede erhvervsmand tager ordet og påviser, at det over en årrække vil være fordelagtigt for alle, herunder staten, med en boret tunnel mellem Skåne og Bornholm, en strækning på knap 40 kilometer.

»Foreningen Bornholmtunnel foreslår et forstudie, som det rådgivende bro- og tunnelfirma COWI har tilbudt at udarbejde for mellem trekvart og en million kroner for at konstatere, om der er fast nok undergrund til en billig boret tunnel som på Færøerne, men jeg mener, at vi lige så godt kan gøre det grundigt fra starten for at se om det urealistisk eller realistisk. Der skal tages prøver og foretages seismiske undersøgelser, så vi kan konstatere, om klippemassivet er så fast, at der kan bores. Før ved vi ikke, hvad en tunnel koster,« erklærer Henrik Espersen og påpeger, at en sådan analyse vil koste det samme, som staten giver i tilskud til Bornholmerfærgen på en måned.

Gør som i Schweiz I Schweiz er man ved at anlægge verdens længste tunnel. I denne weekend var der hul igennem, de to boremaskiner mødte hinanden, og nu er der et rør på 57 kilometers længde. Rejsetiden mellem Zürich og Milano reduceres til to en halv time, når forbindelsen åbnes for trafik i 2017. Højhastighedstog vil suse igennem med 250 kilometer i timen, og for godstransporten bliver det også en forbedring, da 1,2 millioner lastbiler årligt passerer over Alperne.

Gotthard-tunnelen bliver verdens længste og er en del af en større tunnelprojekt på i alt 152 kilometer, der skal lette trafikken til og igennem Schweiz.

Henrik Espersen har i det nordøstlige Norge oplevet en fem kilometer lang tunnel fra fastlandet på et sted dybere end Bornholmsgattet til Vardø.

»Der er ingen tvivl om, at den sikrer fortsat bosætning på Vardø med 4.000 indbyggere. På Færøerne er det også afgørende for de mindre øer, at de har fået tunneller og dermed undgår affolkning,« siger Espersen.

Han pegede i Nexø Venstreforening også på, at en ny større Nexø Havn med en tunnel kan blive et brohoved for færger til Baltikum og Polen, da færgeruter normalt er mest lønsomme på de kortest mulige strækninger.

»Er der slet ingen kritiske spørgsmål, når du er ude i forsamlingerne for at tale om Bornholmtunnellen?«

»De gik i Nexø mest på, om Sverige vil være med. Men det kan forhandles. Øresundsbroen er blevet en succes, og der tales om både bro og tunnel mellem Helsingør og Helsingborg.

Nu gælder det om at overbevise vores kommunalbestyrelse og Christiansborg om, at Bornholm har brug for et løft, og at vi fortjener vores andel af investeringerne i veje og jernbaner for at få en positiv befolkningsudvikling på et økonomisk bæredygtigt Bornholm,« siger Henrik Espersen.