For megen romantik og for få fakta
Bornholmtunnel informerer upræcist og populistisk, mener dagens skribent.
Synspunkt i Bornholms Tidende lørdag 9. maj 2009 af Freddie Ottenheim, Listed
»Hvis vi får en tunnel til Sverige, så kan jeg lige efter arbejde kl. 17 køre fra Nexø og nå Operaen i København kl. 20 - og så kan jeg igen være hjemme i min seng allerede lidt over midnat« (citat slut).
Et lille uddrag af en samtale, jeg forleden havde med en bornholmsk tilflytter, som selv mente, at det var, hvad der ligger i den "markedsføring", som udgår fra Bornholmtunnels bestyrelse, herunder informationer, man kan læse ud af hjemmesiden Bornholmtunnel.dk på internet.
Jeg må indrømme, at jeg var lidt målløs. Fordi den pågældende virkelig selv troede på, at han i sin egen bil kunne få lov til at køre ned i en 35-40 km lang tunnel og trykke pænt på speederen hele vejen over (under). Jo, i hvert fald i forhold til Operaen, vil det være »sådan set det samme, om man bor på Bornholm eller i Nykøbing Falster« (citat slut).
Det er ikke første gang, jeg har hørt disse naive forestillinger, og nu mener jeg, det er på tide at anmode Bornholmtunnel om at udgive nogle informationer, der ligger tættere på realiteterne end det, som vor gode mand og mange andre end ham har opfattet.
Jeg har nu genlæst bornholmtunnel.dk og begynder at forstå lidt af, hvorfor folk render rundt med den slags blår i øjnene. Det er »salgsgas«, der her fyres af. På hjemmesiden skriver man f. eks., at ».der er sikkerhedsmæssige hensyn, der taler for en biltogstunnel som under den Engelske Kanal« (citat).
Må jeg så spørge, hvorfor hjemmesidens hovedillustration, det øverste billede på alle sites, netop viser en tunnel, hvor bilerne kører selv og ikke ombord på et tog?
Må jeg samtidig gøre opmærksom på, at der i tilfældet den Engelske Kanal aldrig, hverken før, under eller efter byggeriet, herskede den ringeste tvivl blandt seriøse eksperter om, at det er alt, alt for farligt at lade folk tumle rundt i deres egne biler gennem et så langt, lukket rør under havet. (Kun investorerne mente, at det burde kunne lade sig gøre!). Så formuleringen »der taler for.« er både underdrevet, tendentiøs og utroværdig.
Under hjemmesidens afsnit »Stabil, hurtig og høj frekvens« står der videre, at: "En tunnel fra Bornholm til Sverige vil give mulighed for togforbindelse til København på under to timer og biltog med overfartstid på under en time inklusive ombordkørsel, begge dele gerne i timedrift" (citat).
Læg mærke til den sidste sætning "begge dele gerne i timedrift". Det er ren populisme - for det drejer sig kun om, hvad tunneltosserne selv - og "gerne" - ønsker indført. Og der er flere af den slags manipulerende "gummi-gloser", der flyder rundt i hjemmesidens tekst, og jeg synes, man skulle luge grundigt ud i møget.
Godt! Men lad os for en stund forestille os, at en tunnel bygges, teknologien er på plads og økonomien tilvejebragt. Så følger her nogle spørgsmål til selve den efterfølgende tunneldrift, herunder vedligeholdelse m.m.
Første spørgsmål er: Hvornår kører så det tog, som min bil og jeg skal med? Her svarer Bornholmtunnel som nævnt: »Gerne i timedrift«. Men det korrekte svar afhænger vel af, hvor mange biler, der skal med(?). En forretningsmæssig forsvarlig og rentabel drift giver svaret: Principielt kører toget, når toget er fyldt op! Hvad har man ellers forestillet sig?
Næste spørgsmål: Hvor mange biler skal toget kunne rumme? Skal vi have små, korte tog med mange afgange? Ellers skal vi have store, lange tog med få afgange? Ja, hjemmesiden siger klart: "Stabil, hurtig og høj frekvens" - altså det første! OK. Men netop det er vel den driftsøkonomisk dyreste løsning! Så ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er hjemmesidens ønske om "høj frekvens" som skåret ud af en kærlighedsroman. Altså urealistisk, medmindre man da fra politisk hold anbefaler - og finansierer - de fordyrende omkostninger ved mindre tog og hurtigere frekvens.
Tredje spørgsmål: Vil biltogene køre i timedrift? Heri ligger jo implicit, at der er tale om timedrift døgnet rundt (altså som Radioavisens timedrift). Svaret er, at det kan man ikke på forhånd vide noget som helst om! Så det er igen ønsketænkning uden realiteter bag.
For det første er kapaciteten vidt forskellig på hverdage og weekender. Og for det andet vil der blive taget hensyn til, hvor meget togpersonale, der skal ansættes til at forestå togdriften.
Der vil blive ansat færrest muligt, og ingen skal bilde mig ind, at der ikke vil blive søgt sparet mest muligt på driften i nattetimerne, hvor personalet er dyrest. Så i videst muligt omfang vil man formentlig undgå togkørsel om natten og nøjes med 16-timers-, altså to-holds-drift. Taler det for timedrift? Næppe!
Altså! Vil det mon ikke være rimeligt at antage, at tunnellens kommende togdrift vil blive planlagt efter principielt de selvsamme logistiske principper, som ligger bag dem, der i dag bruges af Bornholmstrafikken? At når der er biler nok, så sejler vi! Og næste gang, vi sejler er, når der igen er biler nok til at fylde endnu en færge. Så pænt tilpasset, som det ellers er muligt? Det bygger man en sejlplan op efter! Og tidsplanen vil så i øvrigt variere alt efter årstiden - og størst mulig rentabilitet. Mon ikke? Det lyder nok mere rimeligt - frem for de blomstrende forhåbninger, som tunneltosserne lægger for dagen..
Mit sidste spørgsmål drejer sig om tunnellens plan B: Hvad har tunneltosserne forestillet sig, at der skal gøres, hvis tunnellen af en eller anden uventet grund, f.eks. en ulykke, må lukkes i kortere eller længere tid?
Jeg går ud fra, at man stadig erindrer, at den engelske kanaltunnel i 90-erne var lukket i ganske lang tid, fordi en lastbil på toget eksploderede mange kilometer inde i tunnellen. Kort sagt: Hvordan ser Bornholmtunnels plan B i grunden ud? Det står der intet om på hjemmesiden! Kan Bornholm tåle, at tunnellen lukkes i en uge af en ulykke som den på Kanalen? Uden færgeforbindelser? Næppe!
Så har tunneltosserne vel en »Povl Anker«, der altid ligger klar i Rønne havn? I så fald vil det være en sensation at finde et rederi, som vil stille en færge til rådighed døgnet rundt - blot for med kort varsel at træde ind, når tunnellen svigter. (Alle er formentlig klar over, at samme dag, som tunnellen åbnes, nedlægges enhver form for færgedrift til og fra Bornholm!) Eller tror tunneltosserne måske på en ny tunnel fri for ulykker? Selvfølgelig ikke - men hvorfor skriver de så ikke noget om det på hjemmesiden?
Her kan man absolut ikke sammenligne forholdene med tunnellen mellem Frankrig og England, hvor trafikken begge veje er så enorm, at der sideløbende med tunnellen fortsat er god plads til samtidig færgedrift døgnet rundt. Det bliver der netop ikke med en Bornholmtunnel. Her er vi i en helt, helt anden situation. Ja, faktisk kunne man på Sveriges-siden af tunnellen opstille et "Blind Vej"-skilt for bilister. Der er ingen gennemgående trafik. Du skal samme vej hjem igen!
Jeg undrer mig over tunnelromantikernes mangel på interesse for at undersøge, hvordan en helt almindelig dagligdag ser ud, hvis tunnellen kommer - samt en konsekvensberegning af mulige, uventede hændelser (ulykker). Og hvor stor er egentlig gevinsten for Bornholm med en tunnel. Det er da den slags spørgsmål, man burde undersøge længe før, man foretager sig noget som helst andet!
Foreningen bør da først fremskaffe os nogle seriøse drifts-, vedligeholdelses- og ulykkesanalyser, inden man f.eks. spilder en million kroner på foreløbige hav- og bundforholds-undersøgelser. Fordi de samlede ulemper ved tunneldrift allerede her kunne vise sig at være så store, at traditionel færgetrafik fortsat vil være at foretrække. Men romantikere vil måske helst ikke lade sig distrahere af veldokumenterede indvendinger, så de hoppes over?
Sluttelig er jeg helt enig med Ivar Nielsen, der i sit Synspunkt (28/4) skriver: »Personligt håber jeg tunneltankerne er en død sild og jeg foretrækker absolut noget vand omkring Bornholm som en naturlig barriere og stødpudezone for alskens dårligdomme i tiden udefra« (citat).
Som Ivar Nielsen ønsker heller ikke jeg en tunnel - indrømmet. Så vi kan næppe reddes for sagen. Men for alle andres skyld bør Bornholmtunnel-foreningen forbedre sin information ved at gøre den mindre populistisk og mere troværdig.