Bornholmtunnelen

Jacobs hj√łrne

Bornholms Tidende l√łrdag den 25. oktober 2003

Et år i orkan

F√łrst trafikken, s√• skolerne og dertil ubalance i de offentlige virksomheder. Bornholm gennemlever en mismodig tid. Lad os skrue op for optimismen, lad os bakke op om en tunnel til fastlandet. Naturligvis har Danmark r√•d, mener Jacob Ludvigsen.

Af Jacob Ludvigsen

Et √•r er g√•et siden f√¶rgeforr√¶deriets bombebrag, der satte Bornholm i chok. Nogle har affundet sig med udsigten til at skulle udskibes til K√łge industrihavn, andre er fortsat forbitrede over den degradering, vi som region er blevet udsat for. Det danske overherred√łmme blottede det ansigt, som Bornholm har set f√łr og ikke bryder sig om.

Vælgernes vrede viste sig i form af 33.000 underskrifter, næsten hele Bornholm stod sammen. Tilbageholdelsen af Folketingets trafikudvalg den 18. december understregede sagens alvor. Begivenheden underspilles udadtil, men en person som Kaj Ikast er fortsat af den opfattelse, at han blev taget som gidsel.

N√¶ppe var aktiviteterne omkring sejladsen stilnet af, f√łr skolelukningerne blev trukket frem fra Kommunernes Landsforenings h√•ndbog. Det ene bysamfund efter det andet blev truet, og indgrebene medf√łrer nu, at for√¶ldrene opf√łrer to friskole4, der er berettiget til offentlig st√łtte efter n√¶rmere fastsatte regler.

Oven i det hele har vi bornholmere uden for de offentlige cirkler indtryk af, at der hersker en form for strukturkulturkuller - ja, hvordan skal man nu sige det uden at forn√¶rme? - inden for DOV, De Offentlige Virksomheder. Engang sagde man, at landbrug, fiskeri, turisme osv. var Bornholms b√¶rende erhverv, dag er det DOV med 5.000 ansatte. Dette skal ikke v√¶re noget angreb p√• direkt√łrer, mellemledere eller menige medarbejdere, men det er da klart, at skatteyderne og medierne skal have mulighed for at holde √łje med, hvad der foreg√•r.

Den frie presse

Tonen er blevet d√•rlig, siger mange og giver Bornholms Tidende skylden. Den er hele tiden negativ og drillesyg og mangler forst√•else for vanskelighederne ved at forme fremtidens DOV‚Äôer i en tid med vigende indbyggertal og beskatningsgrundlag. Det h√¶vdes, at politikerne har transporteret en del af deres beslutningsmyndighed til embedsm√¶ndene, og man har endda brugt et ‚Äď dumt ‚Äď udtryk ved at sammenligne Regionskommunens forvaltning med DDR, Den Tyske Demokratiske Diktatur Republik.

Det er frivilligt, om man vil l√¶se regionens avis eller ej. Man har s√•gar lov at starte sin egen, selv om tiden er l√łbet fra nye dagblade. Debat p√• Internettet er ikke det samme som p√• papir. Bornholm Tidende trykker alle l√¶serbreve og er dermed forum for en uundv√¶rlig debat, hvor der n√łdvendigvis vil blive brugt mishagsytringer ‚Äď selv er jeg ingen helgen. Men det er bet√¶nkeligt, n√•r fx embedsm√¶nd boykotter avisen og fors√łger at skabe en b√łlge af mistro til Bornholms vigtigste medie.

Engang havde Bornholm alt, inklusive fire dagblade. I dag skal vi v√¶re glade for, at der fortsat er basis for en selvst√¶ndig avis, men det b√łr kunne diskuteres, om det fremdeles er det bedste, at den tilh√łrer et enkelt parti, som man skal v√¶re medlem af for at eje aktier. Jeg har tidligere i denne rummelige spalte anbefalet, at avisen s√łger et bredere udgivelsesgrundlag.

Systemet med fire dagblade, der repræsenterede hver deres parti, havde sin berettigelse, men nu mangler der altså tre, og det pålægger Bornholms Tidende et betydeligt ansvar, fordi avisen er rygraden og referencerammen i den bornholmske nyhedsformidling og forum for den debat, som hverken tv eller radio formår at fremme og formidle.

Bornholms Tidende er en forretning, hvor grundlaget oprindeligt var partipropaganda. At en avis har holdninger er naturligt, men balancen mellem de politiske grupperinger skal tilstræbes, også af kommercielle grunde. Man kan ikke i længden forvente, at ens politiske fjender bliver ved med at abonnere og dermed subsidiere partiet Venstres standpunkter.

I √łvrigt kan man have boykotterne mist√¶nkt for i smug at snigl√¶se Tidende. For det er da sv√¶rt at undv√¶re den trykte avis, hvor nyhederne er h√•ndgribelige og l√¶sningen individuel. Personligt kan jeg ikke klare mig uden syv-otte aviser om dagen, men jeg er ogs√• en s√¶rling.

At forestille sig Bornholm uden et dagblad er deprimerende. Man kan ikke altid være enig med sin avis, undertiden finder man dens ledende artikler mindre velbegrundede, men så har man muligheden for at tage til genmæle.

Tid til tunnel

Bornholm kunne tr√¶nge til en sag at samles om. Peter A. Hartegs forslag om at bore en tunnel fra Sk√•ne til Bornholm fortjener overvejelse og opbakning, uanset at embedsm√¶nd i Trafikministeriet tillader sig at le lystigt. Teknisk set er der ikke noget i vejen for at bryde gennem klippemassivet og anl√¶gge 35 kilometer unders√łisk landevej, og med al den polemik om f√¶rgerne ville det v√¶re n√¶rliggende at lukke munden p√• os √©n gang for alle. Nu f√•r I den tunnel, og s√• vil vi ikke h√łre mere vr√łvl fra √łsters√łkolonien.

Man skal g√łre sig klart, at en tunnel vil forandre Bornholm. Nogle frygter allerede, at der vil komme for mange endagsturister, og s√•dan kan man g√łre sig bekymringer p√• forh√•nd, mens man opvejer fordele og ulemper. K√łretiden mellem K√łbenhavn og R√łnne reduceres til et par timer, og for pendlerne √•bner det nye perspektiver. Uafh√¶ngigheden af vejr og vind er indlysende, men vi mister f√łlelsen af at v√¶re et lille kontinent til fordel for en identitet som √ėrestadsomegnsborgere. Men er det i grunden s√• galt?

Tunnelen vil koste 3-4 milliarder, hvilket skal sammenlignes med, at den k√łbenhavnske Metro forel√łbig er l√łbet op i det firedobbelte. Nok er vi kun 43.000 bornholmere, men vi har grundl√¶ggende krav p√• samme betjening som dem i Danmark, s√• l√¶nge vi stadig er medlem af det foretagende ‚Äď hvilket aldeles ikke er nogen naturlov.

Bornholmerbevægelsen for en fast forbindelse er hermed startet. Lad os se at komme i sving, vi har brug for en positiv fælles sag efter et år med orkan.

Download Ludvigsens artikel som gif-fil (129 KB)

GŚ til oversigt for presseklip.