Bornholmtunnelen

Natur, kultur og tid til tunnel

Synspunkt i Bornholms Tidende 28-10-2006

Vent med at s√¶lge skovene til v√¶lgerne er spurgt, for en handel kan ikke g√łres om. Og st√łt op om den tunnel, der ligesom jernbanerne for 100 √•r siden vil skabe fremgang, skriver Jacob Ludvigsen.

V√¶lgernes hukommelse er kort, og det er et held for de fleste folkevalgte. Dog er den ikke kortere, end at det med sikkerhed kan fastsl√•s, at frasalg af de kommunalt ejede skove for 36 mio kr. ikke var blandt de l√łfter, politikerne viftede med i november 2005.

Det forlyder, at planerne har været under udvikling i tre år. Så kan man også vente, indtil borgerne i 2009 har haft mulighed for at vurdere de personer, der er i gang med at afhænde fælles ejendom.

Om berigelseskriminalitet i straffelovens forstand er der næppe tale, og alligevel har transaktionen karakter af kollektiv formuekrænkelse.

Under alle omst√¶ndigheder er det kortsigtet at indskr√¶nke adgangen til de gr√łnne omr√•der, der er et af Bornholms st√łrste aktiver.

De mulige k√łbere kendes endnu ikke, og man m√• g√• ud fra, at salgsproceduren er helt √•ben, s√•ledes at selv den mindste mistanke om vennetjenester og ureel priss√¶tning kan udelukkes.

S√¶lger og k√łber m√•, forinden en handel finder sted, offentligg√łre alle detaljer omkring de reguleringer af den frie adgang, der p√•t√¶nkes, ligesom k√łbers kalkulationer skal l√¶gges frem. Han skal jo have forrentet sin kapital.

Bekymring

Men s√• vidt b√łr det slet ikke komme, for frasalget finder sted mod befolkningens vilje, hvilket understreges af de bekymringer, som turist- og friluftsorganisationerne har fremsat.

Enkelte politikere er da ogs√• begyndt at tr√¶kke lidt i land, og det g√łr de klogt i, for de kan regne med at havne i udh√¶ngsskabet, hvis de g√łr indhug i de f√¶lles gr√łnne v√¶rdier.

Årsagen til dette udsalg er kommunalt overforbrug, og det må klares ved hjælp af besparelser snarere end et kortsigtet brandudsalg. Noget tyder på, at administrationen er for overdimensioneret, og selv om man sagtens kan forstå utrygheden blandt de kommunale kontorister, så er det altså ikke holdbart at finansiere bureaukrati ved at realisere naturværdier.

Skovsalgstruslerne må omgående tages af bordet. En handel vil være definitiv og uden fortrydelsesret, selv om gerningsmændene og kvinderne får deres fortjente straf af vælgerne. På dette punkt adskiller denne politiske beslutning sig fra de fleste andre, som kan ændres af et andet politisk flertal.

Dyremose betaler skat

36 millioner kroner er en formue, men det er mindre end halvdelen af den dus√łr, som telefonfyrsten Henning Dyremose oppeb√¶rer for at s√¶lge TDC til Anonyme Kapitalikere.

Denne noble herre er som formand for Dansk Industri ansvarlig for for√•rets overenskomstforhandlinger, og da han er klar over, at hans bjergsomhed kan blive opfattet som signal til betydelige l√łnforh√łjelser, har han ‚Äď sandsynligvis efter samr√•d med sine spindoktorer ‚Äď ladet offentligg√łre en erkl√¶ring om, at han betaler skat af bel√łbet.

Vi havde da heller ikke forestillet os andet. Selv synes Dyremose ‚Äď det er ham med den hesteinteresserede politikerdatter ‚Äď at han har udvist √•benhed ved at offentligg√łre flige af sine formueforhold, og man forst√•r bev√¶ggrundene til, at Charlotte D. er en svoren fjende af topskatten, der konfiskerer to ud af de tre sidst tjente kroner.

Da vi havde vores eget

Bornholm havde sit eget telefonselskab frem til 1947. Fusionen med det daværende K.T.A.S. fortaber sig i tågerne. Ingen kan sige, om det i dag havde været en fordel for os, hvis vi havde beholdt det. Dengang for 60 år havde vi banker, jernbaner, cigarfremstilling og sågar et dampskibsselskab, som en socialistisk trafikminister tvangsnationaliserede for 25 år siden.
Banker og jernbaner kom ikke af sig selv. Initiativerne blev taget af frie, fremtrædende mænd, der kunne se behovet for hurtigere passager- og pengeformidling.

De m√łdte megen modstand fra stokst√¶dige bornholmere, som manglede evnen til at t√¶nke i store linier og h√¶gede om det best√•ende af angst for fremskridt og fremgang.

Der hengik et kvart √•rhundrede fra det f√łrste m√łde om togdrift mellem Nex√ł og R√łnne til banens indvielse den 12. december √•r 1900. I mellemtiden havde foregangsm√¶ndene m√•ttet d√łje med vr√łvl og kv√¶rulanteri og forhalingsman√łvrer.

Nu er det sket igen. En kreds af bornholmere med dynamoen Peter Harteg fra Rutsker i spidsen har taget et privat initiativ. Foreningen Bornholmtunnellen (se hjemmesiden, hvis du kan) er nu stiftet, og n√¶ste tr√¶k bliver at rejse en halv million kroner til den f√łrste forunders√łgelse.

Måske vil den vise, at det er vildt kostbart at etablere en fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm, og så er diskussionen overstået. Eller også er det muligt at bore og bygge under havets overflade.

Ikke tankespind

At projektet ikke er tankespind, understreges af, at COWI, vel nok det danske ingeni√łrfirma med st√łrst tunnelerfaring, har engageret sig i sagen og st√•r parat til at g√• i gang, n√•r midlerne er tilvejebragt.

F√łrst n√•r rapporten er fremlagt, kan diskussionen for/imod begynde. Bagstr√¶berne vil pludselig v√¶re glade for hyggen om bord p√• ¬ĽVillum Clausen¬ę og frygte b√•de afvandring og tilstr√łmning, mens tilh√¶ngerne vil kunne p√•vise, at en stabil trafikforbindelse vil √łge mulighederne for at forebygge, at Bornholm ender som feriereservat og svagb√łrnskoloni for √¶ldre.

Mod √łens modersm√•l

Bornholms natur og kultur h√¶nger sammen, og sproget er udsprunget af sl√¶gternes livsvilk√•r. At det bornholmske sprog stadig har saft og kraft, demonstrerede Bornholms Radio forleden med Tal Bornholmsk-Dagen, hvor den herlige studiev√¶rt Kjeld Olsen med h√łj humor fordrev alt dansksproget.

Det var selvf√łlgelig ogs√• en demonstration af, at Bornholm i mangt og meget har mistet sit modersm√•l, hvilket kan tilskrives danskestatens herskerklasse, der med flid og prygl har fordrevet det bornholmske ¬Ľi den bedste mening¬ę, fordi det var s√• synd for de stakkels bornholmere at blive til grin ovre.

Denne kulturimperialistiske forbrydelse burde underkastes en uvildig og derfor udenlandsk videnskabelig unders√łgelse, s√• ansvaret gennem tre-fire hundrede √•r kan placeres.

Inden da kan man oph√¶ve det hemmelige forbud mod bornholmsk tale i b√¶llestauer og de skoler, hvor b√łrn for 50 √•r siden fik √©n over fingrene med den danske kolonimagts lineal, hvis de vovede at tale bornholmsk.

Linealen er afskaffet, men de danske magthavere og deres herboende kollaborat√łrer har n√¶sten vundet slaget om bornholmernes m√•l. Kun initiativer som Kultur Bornholms Sprogpris og Bornholms Radios sprogdag kan √¶ndre en n√¶sten uafvendelig udvikling.

Redakt√łr Jacob Ludvigsen bor p√• Br√¶ndesmark

Af Jacob Ludvigsen

GŚ til oversigt for presseklip.