Bornholmtunnelen

Sober oplysning

LĂŠserbrev i Bornholms Tidende 18-10-2006

Den 16. oktober efterlyser Freddie Ottenheim i et lĂŠserbrev »sober oplysning« fra, hvad han kalder »de bornholmske tunneltosser (TT)«. Det er flot gĂ„et – isĂŠr af en journalist – at kalde folk for nogle tosser, fordi hans research er dĂ„rlig, og det er et ret dĂ„rligt udgangspunkt for en vellykket dialog.

Det kan meget vel vÊre, at tunnelprojektet er urealistisk, og at eftertiden vil dÞmme os som tosser, men det skal ikke ske pga. fordomme og usandfÊrdige pÄstande.

Freddie Ottenheim skriver i et lÊserbrev den 9. oktober om ideen om en tunnel: »Bornholms rejsende ville i hvert fald hÞjst kunne betale en tiendedel promille af den samlede pris«.

Hvis en tunnel koster 100 mia. kr. (noget mindre end halvdelen af kanaltunnelen), sÄ har de rejsende i fÞlge Freddie Ottenheims procentsats kun rÄd til at betale ti mio. kr. SvÊrt at forstÄ, nÄr Bornholmstrafikken Ärligt har en omsÊtning pÄ knap 1/2 mia. og et statstilskud pÄ 130 mio. kr.

Freddie Ottenheim skriver: »Jo, det hĂŠnger sĂ„dan sammen, at FĂŠrĂžerne hvert eneste Ă„r modtager et tilskud fra den danske stat pĂ„ omregnet – og hold nu fast – 50.000 kroner pr. person fra baby til olding!«.

Det passer ikke. De seneste fem Är har statens drifts- og anlÊgsudgifter pÄ FÊrÞerne ligget pÄ omkring 950 mio. kr om Äret eller lidt over 20.000 kr. pr. indbygger. Dog indgÄr indirekte udgifter fx fÊringers uddannelse i Danmark og den bistand, som nogle danske myndigheder yder hjemmestyrets institutioner, ikke i dette belÞb.

I samme lÊserbrev kommer det til udtryk, at en Þget tilflytning af skÄninge til Bornholm pÄ langt sigt kun kan have interesse for ejendomsmÊglerne pÄ Þen.

Tidligere tiders udvikling i landbrug, hÄndvÊrk og industri pÄ Bornholm har tiltrukket svenske tilflyttere i tusindtal. Jeg mener, at vi skal have vendt den demografiske udvikling pÄ Bornholm, og at vi skal byde skÄninge hjerteligt velkomne.

Freddie Ottenheim finder, at der er en sammenligning af pÊrer og Êbler, nÄr der sammenlignes med fÊrÞske tunnelprojekter. Det kan vÊre nok sÄ interessant at sammenligne pÊrer og Êbler, men det er ikke tilfÊldet her. NordÞtunnelen pÄ 6,3 km forbinder ca. 7.000 fÊringer med hovedlandet. Der er (stadig) seks gange sÄ mange indbyggere pÄ Bornholm, sÄ det kan pÄ mange mÄder sammenlignes med en tunnel pÄ den seksdobbelte lÊngde fra Bornholm til fastlandet. Alt tyder dog pÄ, at det er urealistisk, at en seks gange sÄ lang tunnel kan bygges for seks gange prisen for NordÞtunnelen, dvs. i alt tre milliarder.

Det er Foreningen Bornholmtunnels mÄl at »tilvejebringe en fast trafikforbindelse til Bornholm«. Det er et mÄl, der kun kan nÄs, hvis der er Þkonomisk realisme og fornuft i projektet. Jeg mener selv, at tunnelen kan bygges som et BOT-projekt, hvor afskrivningen pÄ et statsgaranteret lÄn betales af brugerne. Ved afdrag f.eks. pÄ 200 mio. kr Ärligt over 50 Är har man ti mia. kr. at bygge tunnel for.

I fÞrste omgang er foreningens fokus at fÄ belyst undergrundsforholdene, sÄ vi kan fÄ en mere prÊcis pris end COWIs fÞrste forsigtige bud pÄ mellem fem og 50 mia. kr. Naturligvis skal ogsÄ de negative konsekvenser af en tunnelforbindelse belyses og minimeres. Dette bliver utvivlsomt mere aktuelt, nÄr vi kender prisen og dermed realismen i projektet noget bedre.

Men man vil aldrig fÄ den samme hÞje frekvens, stabilitet og korte overfartstid med fÊrger som med en tunnel. Det kan pÄ sigt vÊre en Þkonomisk fordel at investere i en fast forbindelse, ligesom det kan betyde en gevinst for miljÞet.

Peter Andreas Harteg
Formand for
Foreningen Bornholmtunnel
KnarregÄrdsvej 5, Hasle

Gć til oversigt for presseklip.