Bornholmtunnelen

Tunnel-forening træt af afslag

DR Bornholm 25. apr. 2008 18.40

Foreningen Bornholmtunnel, der havde generalforsamling i går, er træt af at få afslag efter afslag på fondsansøgninger.

Ud af foreningens ca. 160 medlemmer dukkede otte op i aftes, og de talte blandt andet om foreningens økonomi.

Der er kommet 6.000 kr. ind til forundersøgelsen, så der er meget lang vej til de 725.000 kr. den koster, siger formand Peter Andreas Harteg:

- Vi har haft mange succeser, men vi har ikke nået vores overordnede mål med at skaffe penge til en forundersøgelse, og det er en gevaldig stor skuffelse, siger han.

Tunnelforeningen håber, at de to bornholmske folketingsmedlemmer vil følge op på muligheden for, at staten kan medfinansiere forstudiet. Desuden håber foreningen på opbakning fra blandt andet Vækstforum.

Skrevet af: Sofie Rønde Mathiesen - Kilde

Gå til oversigt for presseklip.