Bornholmtunnelen

Tunnel l√łser transportbehov

Synspunkt i Bornholms Tidende 25-10-2006

Man kan f√• b√•de en h√łjere frekvens og en kortere rejsetid

Siden √ėresundsbroen √•bnede, er antallet af danskere i Sk√•ne vokset med 80 procent, skriver Peter Andreas Harteg.

I et l√¶serbrev den 20. oktober eftersp√łrger Freddie Ottenheim et uddybende synspunkt om tunnelen.

Jeg har p√• det sidste skrevet en hel del synspunkter og l√¶serbreve om besparelser p√• b√łrneomr√•det, det bornholmske flag og s√• tunnelen, og jeg havde egentlig t√¶nkt mig at drosle lidt ned. Men det lykkedes Ottenheim at f√• mig ansporet.

Bornholmtunnelen har de seneste √•r f√•et megen medieomtale, og egentlig kunne jeg blot henvise Ottenheim til hjemmesiden p√• bornholmtunnel.dk, hvor st√łrstedelen af materialet er tilg√¶ngeligt. Her informeres l√łbende og nuanceret.

Information

Ottenheim skriver, at det ikke kan ¬Ľv√¶re for meget forlangt, at vi informeres l√łbende¬ę. Selv om muligheden for at holde sig opdateret p√• projektets hjemmeside allerede eksisterer, mener jeg slet ikke, at Ottenheim kan forlange at blive informeret af Foreningen Bornholmtunnel.

Det er i orden at √łnske, at for eksempel foreningen Bornholms Stuekultur informerer om, at de holder en udstilling, men man kan da ikke med rette forlange det, hvis man ikke har noget med dem at g√łre.

Vi er endnu kun en forening af glade entusiaster. Kommer der offentlige midler i projektet, er situationen naturligvis en anden.

For en del √•r siden havde jeg en kollega, der efterf√łlgende tjente over seks mia. kroner p√• noget software.

Hvis jeg kunne g√łre ham kunsten efter og valgte at bruge pengene p√• at inds√¶tte Ekrano fly med timedrift p√• ruten R√łnne-Ystad, var der egentlig ikke s√• meget, modstanderne kunne g√łre ved det, andet end lade v√¶re med at bruge servicen eller for eksempel bes√¶tte broklappen.

Mit udgangspunkt i tunnelsagen er, at jeg i forbindelse med et speciale om IT-udvikling på Bornholm har gennemlæst en serie forskningsrapporter om Bornholms teknologiske udvikling fra 1990’erne.

Blandt andet p√• baggrund af disse rapporter mener jeg, at den v√¶sentligste barriere for udvikling og v√¶kst inden for stort set alle erhverv p√• Bornholm er trafikforholdene til og fra √łen.

Endvidere blev jeg s√• afm√¶gtig tr√¶t af de endel√łse og tilsyneladende nyttesl√łse diskussioner om f√¶rgetrafikken, der drukner stort set al anden debat, at tunneltanken til at begynde med udelukkende var mental eskapisme.

Ottenheim anmoder i sit l√¶serbrev om ¬Ľat blive sidestillet med ¬ĽMaren i K√¶ret¬ę og alle andre almindelige mennesker p√• gulvet¬ę, og alligevel introducerer han betegnelsen ¬Ľtunnelfolket¬ę om os andre ‚Äď efter at have undskyldt for den f√łrste betegnelse ¬Ľtunneltosser¬ę.

Jeg udelukker ikke eksistensen af færgemænd, tunnelfolk og andre underjordiske væsener på Bornholm.

If√łlge et par afstemninger p√• bornholmske netmedier er to tredjedele af bornholmerne positivt stemt for en tunnel, s√• med et glimt i √łjet kan det siges, at Bornholm er beboet af et tunnelfolk.

Netafstemninger skal tages med et gran salt, men det er mit klare indtryk, at st√łrstedelen af bornholmere under 40 √•r er positivt stemt for ideen om en tunnel.

Ottenheim skriver, at ¬ĽHarteg kan ikke stille krav om, at det kun m√• v√¶re ¬Ľeksperter¬ę, der udelukkende skal ytre sig i avisens l√¶serbrevsspalter¬ę.

Jeg stiller ikke krav til, hvad avisen v√¶lger at bringe. Derimod mener jeg, at selv ¬ĽMaren i K√¶ret¬ę er forpligtet til at holde sig til sandheden, og at jeg har ret til at p√•pege, at Ottenheims tal og procentsatser er helt hen i vejret.

√Örligt tilskud

Bornholm modtager årligt over 900 mio. kroner i tilskud og udligning plus 130 mio. kroner til færgerne, i alt over en mia. kroner.

Selv om der er omkring 4.000 flere indbyggere p√• F√¶r√łerne, er statens drifts- og anl√¶gsudgifter til F√¶r√łerne p√• cirka 950 mio. kroner √•rligt.

Set i dette lys falder denne p√•stand fra Ottenheims f√łrste l√¶serbrev h√•rdt til jorden: ¬ĽJo, det h√¶nger s√•dan sammen, at F√¶r√łerne hvert eneste √•r modtager et tilskud fra den danske stat p√• omregnet ‚Äď og hold nu fast ‚Äď 50.000 kroner pr. person fra baby til olding!¬ę.

Jeg bryder mig ikke om nedv√¶rdigelse af hverken f√¶ringer eller svenskere ‚Äď og slet ikke p√• et falsk grundlag.

I √łvrigt kom jeg beklageligvis til at skrive i mit indl√¶g den 18. oktober, at 100 mia. kroner udg√łr noget mindre end halvdelen af prisen for Kanaltunnelen.

Dette er en fejl, men det √¶ndrer ikke pointen vedr√łrende procentsatsen. Prisen for Kanaltunnelen var i omegnen af 120 mia. kroner.

Ottenheim efterlyser unders√łgelser af ¬ĽBivirkningerne for Bornholm og bornholmerne efter bygning af en eventuel tunnel¬ę.

Umiddelbart vil jeg mene, at det vil v√¶re mindst lige s√• relevant med en unders√łgelse af ¬ĽBivirkningerne for Bornholm og bornholmerne efter hurtigf√¶rgen har givet √łget frekvens og kortere overfartstid¬ę.

Gallups unders√łgelse fra for√•ret p√•pegede, at netop h√łj frekvens og kort overfartstid er den bornholmske befolknings v√¶sentligste √łnsker til den fremtidige trafikbetjening.

H√łjere frekvens

Ud over en betydeligt h√łjere frekvens og endnu kortere overfartstid, vil en tunnel give st√łrre stabilitet og muligvis billigere priser ‚Äď og en gevinst for milj√łet.

Ottenheim skriver, at jeg ¬Ľanf√łrer, at s√•danne sp√łrgsm√•l f√łrst kan have interesse senere i projektet¬ę.

Det er ikke korrekt.

Jeg skrev: ¬ĽNaturligvis skal ogs√• de negative konsekvenser af en tunnelforbindelse belyses og minimeres. Dette bliver utvivlsomt mere aktuelt, n√•r vi kender prisen og dermed realismen i projektet noget bedre¬ę.

Inden for teknologihistorie kan man se, at de negative konsekvenser, som en ny teknologi medf√łrer, har det med at blive overskygget og til sidst m√•ske ligefrem glemt, n√•r der er skabt en social enighed om den ny tekniks overlegne positive egenskaber.

Den tohjulede cykel blev kritiseret synder og sammen, da nogen pr√łvede at markedsf√łre denne i stedet for v√¶ltepeteren.

Selv elektrisk lys og d√¶k med luft havde som mange andre teknologiske fremst√łd en h√•rd barndom. Det samme g√¶lder de store projekter, der forbedrer vores infrastruktur.

P√• Bornholmtunnel.dk kan man l√¶se en artikel, som jeg har skrevet efter at have v√¶ret i kontakt med blandt andre borgmesteren i Borgholm p√• √ėland og formanden for Turist- og Erhvervsforeningen Langeland.

I den offentlige debat p√• Bornholm er det gentagne gange blevet fremf√łrt, at faste forbindelser har v√¶ret katastrofale for disse √łer.

De tilbagemeldinger, som jeg har fået fra de lokale, tegner et absolut modsat billede.

En fast forbindelse er ikke en garanti for, at den negative befolkningsudvikling kan vendes, men det kan v√¶re med til at st√łtte op om en indsats.

Demografi og sjæl

Ottenheim stiller sp√łrgsm√•lstegn ved, om det overhovedet er n√łdvendigt at vende den negative demografiske udvikling og sp√łrger, hvorfra jeg har den holdning.

Jeg har oplevet, hvordan livet i √łens mange sm√•, charmerende bysamfund de sidste 20 √•r langsomt er d√łet ud og stadig er under afvikling.

Jeg g√•r ikke ind for et Bornholm som √©t stort naturreservat, men man b√łr v√¶rne om naturen, som er mindst er lige s√• smuk som for eksempel mange steder i Sk√•ne.

Derimod ser jeg gerne, at √łens mange sm√•byer oplever en ren√¶ssance og en opblomstring, og jeg tror, at st√łrstedelen af √łens indbyggere √łnsker det samme.

I regionkommuneplanen betegnes det konstant faldende indbyggertal og den stadigt mere sk√¶ve alderssammens√¶tning som ¬Ľmeget store problemer¬ę.

√ėens sj√¶l vil utvivlsomt √¶ndre sig markant ved en fast forbindelse, men det vil den ogs√• uden tidssvarende trafikforbindelser, hvis den overhovedet overlever uden.

Hvis den negative udvikling på Bornholm får lov til at akkumulere yderligere, vil der blive talt mere bornholmsk i nogle gader på Amager end på Bornholm.

Den √¶gte ¬Ľbornholmske folkesj√¶l¬ę er for mig at se ikke noget, der mest af alt √łnsker langsomt at d√ł ud, men et s√¶rdeles levende, g√¶stfrit og im√łdekommende v√¶sen.

Jeg √łnsker ikke Bornholm oversv√łmmet af hverken endagsturister eller svensktalende tilflyttere, der ikke vil integreres i det bornholmske samfund.

√ėresundsbroen

Siden √ėresundsbroen √•bnede, er antallet af danskere i Sk√•ne vokset med 80 procent. Der bor nu cirka 17.000 danskere i Sk√•ne, og de udg√łr 1,5 procent af befolkningen. I Malm√ł alene bor 7.000 danskere, hvilket svarer til 2,6 procent af indbyggerne.

I forst√¶derne til Malm√ł findes der kvarterer med op imod 40 procent danskere, og det opleves af nogle p√• den m√•de, at danskerne ikke flytter over Sundet for at blive en del af det svenske samfund, men fordi det er billigt og t√¶t p√• K√łbenhavn.

Ved at trække på erfaringer som disse, mener jeg, at det er muligt at fastsætte en politik, både hvad angår overfartspriser og regionplanmæssigt, der kan begrænse de negative konsekvenser af en fast forbindelse til Bornholm.

Hvis altså en tunnelforbindelse overhovedet kan bygges for en fornuftig pris.

Peter Andreas Harteg er formand for Foreningen Bornholmtunnel

GŚ til oversigt for presseklip.