Tunnel til Bornholm i år 2017
En tunnel vil sikre trafikken i 50-100 år frem i tiden
Synspunkt i Bornholms Tidende, lørdag 17. januar 2009
Valget den 17. november 2009 har betydning for fremtidens trafikbetjening af Bornholm og dermed hele udviklingen på øen.
Bornholm har brug for en fast og stabil forbindelse til omverdenen. Vi har brug for at bryde med flere årtiers kuldsejling, mens det øvrige land er blevet bundet tættere sammen internt og med udlandet med faste forbindelser.
Vi skal have stabile, hurtige og brændstoføkonomiske færger eller en tunnel. En tunnel er muligvis et mere realistisk bud på en fremtidssikret forbindelse, end færger der opfylder alle de tre nævnte krav på en gang.
En tunnel vil sikre trafikken i 50-100 år frem i tiden, og i byggeperioden vil den markant øge beskæftigelsen og omsætningen på øen.
Det er efterhånden gået op for selv de mest reaktionære natfærge-til-Købenavn-tilhængere, at det ikke drejer sig om at bevare, men at udvikle trafikken.
Flertallet af øens indbyggere vil have en hurtig forbindelse med mange afgange. Hastighed og frekvens er nyt og godt.
Stabiliteten har vi regnet med som den selvfølge, »Povl Anker« og »Jens Kofoed« har givet os siden 1979, og den er til stor overraskelse for mange slut nu.
Til november får vi forhåbentlig en borgmester, der vil vise, hvor meget borgmesterposten kan bruges til.
Bjarne Kristiansens holdning til tunnelprojektet har været, at så længe der ikke er interesse fra svensk side, kan han ikke bakke op om initiativet.
Det svarer til, at kommunen kun vil ekspropriere en grund, hvis ejeren beder om det, eller at man kun vil tage ned og handle i Brugsen, hvis brugsuddeleren ringer til én og beder om det.
Det er ikke svenskerne, der mangler en fast forbindelse til Bornholm, men bornholmerne der mangler en hurtig, stabil og miljømæssig forsvarlig forbindelse til omverdenen.
Det er altafgørende, at øens borgmester engagerer sig i tunnelprojektet, og det behøver ikke at være dyrt. Måske behøver hverken kommune eller stat at punge ud for forstudier og projektering. Er der politisk opbakning både lokalt og på Christiansborg, kan projektet komme i udbud.
En mulighed er et såkaldt BOT-projekt (Build-Operate-Transfer), hvor et eller flere firmaer står for anlæg og drift i en årrække, hvorefter projektet overgår til staten.
Med Bornholms nuværende økonomiske situation er der op mod en mia. kr. i statsstøtte (herunder 130 mil. kr. til Bornholmstrafikken), som kan bruges på en bedre, fremadrettet måde.
Staten kan f.eks. yde et statsgaranteret lån på de 10-30 mia. kr., som tunnelen vil koste, så man holder renteudgifterne i projektet nede.
Får vi til november en borgmester med slag i, kan der sættes gang i forundersøgelserne og projekteringen de næste par år.
Kommer byggeriet f.eks. i gang år 2012, har vi måske en tunnel allerede år 2017. Tunnelen kommer, og det sker forhåbentlig snart.
Peter Andreas Harteg er bestyrelsesmedlem i Foreningen Bornholmtunnel. Han bor på Knarregårdsvej 5 i Rusker.
bornholmtunnel.dk