Tunneltosserne ender med at få ret
Læserbrev i Bornholms Tidende mandag 19. januar 2009
Tunneltosserne. Det er der nogen, der kalder os, der mener, at en tunnel mellem Bornholm og Sverige er fremtidens løsning på øens forbindelse med omverdenen.
Det synes jeg er en ganske god betegnelse, og jeg er ikke spor ked af at blive opfattet som en tunneltosse. Det viser sig ofte, når man har mulighed for at kigge i bakspejlet, at det var de fanatiske tosser, der fik ret.
Alle mulige danske projekter om bro- eller tunnelprojekter har været udsat for samme skepsis som Bornholmertunnelen.
Men det, der undrer mig allermest i denne sag, er, at der ikke er tilslutning til at lave en undersøgelse af, om det er muligt rent økonomisk. Jeg er tilhænger af en tunnel, hvis den - som jeg tror - kan etableres for et rimeligt beløb. Hvis den koster ligeså meget som en Storebæltsbro, så kan jeg forstå modstanden. Men ingen kender etableringsomkostningernes omfang, før der er blevet lavet en undersøgelse.
En tunnel skal naturligvis ligesom en færgerute administreres, og jeg ville være ganske tryg ved, at man overlod denne opgave til Bornholmstrafikken, der jo har stor erfaring i, hvad Bornholm har behov for på transportområdet. Jeg synes til gengæld, at enhver form for udlicitering af administrationsopgaven ville være ved siden af, og jeg tror da også, at denne liberalistiske holdning til, hvordan samfundsvigtige opgaver løses, har lidt endeligt skibbrud, inden tunnelen bliver realiseret.
Der er efterhånden så mange eksempler på, at udlicitering af offentlige opgaver ikke er så ligetil og fornuftigt, som visse yderligtgående på højrefløjen har forsøgt at overbevise sig selv og os andre om, siden? statsministeren i sin politiske ungdom skrev om minimalstaten. Noget, som han heldigvis har fortrudt ganske alvorligt, ligesom han har fortrudt 25 års modstand mod grønne tiltag.
Der er dem, der mener, at en bornholmsk tunnel først kan realiseres den dag, der vises svensk interesse for den. Men at svenskerne ikke er helt vilde i varmen for at deltage i et sådant projekt, kan jeg da godt forstå. Mange skåninger vil sikkert have stor sympati for projektet. Men det er jo heller ikke nogen tilfældighed, at det er fra Bornholm, man styrer trafikken til Ystad. Det er jo os, der har behovet til hverdag, mens det for skåningerne først og fremmest er fornøjelse og ferie, der giver lyst til at rejse over Østersøen.
Det er i nedgangstider, man skal tænke store tanker. Og en tunnel mellem Bornholm og Skåne vil give rigtig mange arbejdspladser i etableringsperioden. Når først tunnelen er kommet, vil mange af de barrierer, som Bornholm i dag slås med, være nedbrudte, og vi vil givetvis kunne se en meget lysere fremtid i møde med mulighed for at blive et selvhjulpet samfund.
Turismen vil i langt højere grad kunne blive et helårsprojekt.
Jeg kender flere, der mener, at vi ikke skal have flere turister på øen. De sidder naturligvis selv lunt i svinget og vil gerne have Bornholms herligheder for sig selv og ønsker ikke at dele dem med massevis af turister. Jeg taler ikke umiddelbart for masseturisme, men for en stærk forøgelse af antallet af turister, der er parate til at betale for kvalitet, så også flertallet af bornholmerne får råd til det.
Et godt eksempel på, at masseturisme i øvrigt kan føre til kvalitet, er den spanske middelhavsø Mallorca. Jeg havde selv fornøjelsen at besøge den for 40 år siden. Dengang var det en af Spaniens fattigste regioner - med et liv som i middelalderen, så snart man kom uden for Palma. Der var masser af fattigdom. Jeg besøgte Mallorca igen i fjor, og nu er øen blevet en af Spaniens rigeste regioner med en imponerende infrastruktur og et meget velordnet samfund.
En tunnel vil helt givet kunne hjælpe Bornholm på vej i samme retning. Måske bliver vi ikke Danmarks rigeste region, men bare vi kommer på højde med gennnemsnittet, så ville det også være et betydeligt fremskridt.
Af Søren Wolff, tunneltosse, Bodernevej 13, Aakirkeby