Bornholmtunnelen

Tunnelmøde 7. juli 2006

Fredag eftermiddag den 7. juli 2006 var der på Cafe Bazil i Allinge møde med direktøren for de store undersøiske tunneler på Færøerne, Dávid Reinert Hansen.

Han var inviteret for at komme og fortælle de bornholmske
tunnelentusiaster om, hvordan et lille samfund kun lidt større end Bornholm kan realisere så store byggeprojekter til så få penge, som det kan lade sig at gøre på Færøerne. En tunnel mellem Bornholm og Sverige vil kunne bygges for omkring 2.5 mia kroner, hvis man kan efterligne den færøske model.

På mødet foreslog Dávid Reinert Hansen, at vi på Bornholm finder private investorer til etablering af tunnelen mellem Bornholm og Sverige, ligesom man er i gang med i det næste store undersøiske tunnelprojekt på Færøerne.

Der mødte 12 deltagere op til mødet. Størstedelen af deltagerne er medlemmer af den initiativgruppe, der blev stiftet efter det første offentlige møde om tunnelen den 18. april 2006 i Gudhjem.

Tunnelinitiativgruppen mødes igen i midten af august, hvor et udkast på et tilbud på forundersøgelser fra konsulentfirmaet COWI vil blive drøftet. Når tilbuddet er endeligt udarbejdet, vil tunnelinitiativgruppen præsentere det for borgmester Bjarne Kristiansen.

Peter Andreas Harteg fortæller indledelsesvist kort om sin rejse til Færøerne.

Dávid Reinert Hansen, Direktør for Vágatunnilin og Norðoyatunnilin på Færøerne

Billederne er fotograferet af Jacob Ludvigsen.

Undermenu