Typiske fordomme
Der er for dybt
Største dybde i Bornholmsgat er omkring 50 meter. Sør-Trøndelag Hitra tunnelen i Norge (5305 meter) fra 1994 er hele 264 meter dyb.
Der er for langt
De længste tuneller er Sei-kan i Japan på 53.850 m og Eurotunnel mellem Frankrig og England på 50.450 m. Der er kun cirka 35.000 meter mellem Bornholm og Skåne.
Jeg vil ikke blive landfast med svenskerne
En tunnel til Skåne er ikke ensbetydende med, at bornholmerne bliver landfast med svenskerne. Der er f.eks. også lagt strøm- og telekommunikationskabler ned mellem Skåne og Bornholm uden at øen derved er blevet landfast med Skåne.
Bornholm skal ikke oversvømmes af 1-2 dages turister
Problemet kan til dels løses ved at indføre en prispolitik, der kommer fastboende og pendlere til gode, og som begrænser antallet af kortidsturister.
Svenskerne vil nok ikke tillade det
Bornholmtunnel.dk har fået en del positive tilkendegivelser fra svenskere, og har endda solgt flere T-shirts til sydsvenskere. Bornholm blev afstået fra Danmark sammen med Skåne, Halland og Blekinge i 1658, og mange sydsvenskere har en meget nær tilknytning til Danmark og Bornholm og betragter sig ikke som svenskere, men skåninger.
Det lykkedes os at få Øresundsbron - Bornholmtunnelen er en naturlig videreførsel af en fast forbindelse mellem Bornholm og det øvrige danske land.
En tunnel bliver så dyb, at den kommer til at gå op i Almindingen
Der er en vandrehistorie om, at nogle eksperter har beregnet, at en tunnel kommer så dybt ned, at den kommer til at skulle gå op i Almindingen.
www.flaamsbana.no er et eksempel på en jernbane med en stigning på over 850 meter på ca. 20 km - eller cirka den samme distance som strækningen Vang-Almindingen.
Knap de første 10 km. udfor Vang er der kun 20-30 meter dybt. Hvis tunnelen bygges 50 meter under havoverfladen, vil den kunne føres op kort inde på land, f.eks. i det sydlige granitbrug ved Vang.
